Afbud og udeblivelse
Hvis du er forhindret i at møde til aftalt tid, er det meget vigtigt for os, at du melder afbud hurtigst muligt - og senest dagen før inden kl. 10.00 via telefonen. Så har vi mulighed for at give din tid til en anden.
Afbud via e-mail skal gives to dage før og ikke op til en weekend - af samme årsag.
Udeblivelse fra aftalt tid: Da der er betydelige omkostninger for os ved at have en "tom stol", er vi i henhold til sygesikringsoverenskomsten berettiget til at sende en regning ved udeblivelse uden afbud. Beløbet afhænger af, hvor lang tid, du fik reserveret.